Bliv sponsor i RTI – få god reklame og bak om en aktiv klub.

I Riis-Tebstrup Idrætsforening dyrker rigtig mange glade børn og voksne en masse idræt, og RTI er på den måde et positivt samlingspunkt for egnens borgere, store og små.


Vi er rigtig glade for vores aktive sponsorer og vi har vi plads til flere så har du / din virksomhed / din arbejdsplads / eller nogle du kender i dit netværk lyst til mere synlighed og aktiv markedsføring, og samtidig støtte om en lokal og aktiv sportsklub. Så er der mulighed for at slå to fluer med et smæk.

Ved aktive sponsorer, bliver RTI nemlig en endnu mere aktiv og bedre klub, og din virksomhed / arbejdspladsplads / dit netværk får mere synlighed og reklameværdi. Hver uge kommer rigtig mange mennesker i  hallen, ligesom der er stor “trafik” på RTI hjemmeside, hvor al kommunikation til de 800 medlemmer er, og alle aktive tilmeldinger til arrangementer, stævner osv. foregår.


I 2013 er det 20 år siden at hallen blev bygget og de første reklamer blev hængt op på væggene. Dengang var prisen for en halreklame 900 kr. om året – og det har den så i øvrigt været lige siden.

Priserne i samfundet har ikke stået stille – og for at komme på omgangshøjde med udviklingen, har vi revideret vores sponsor-principper. Vi har derfor udviklet 3 sponsor-typer – bronze, sølv og guld. 

Her kan du læse mere om muligheder for sponsorater i RTI.

Og du er meget velkommen til at kontakte sponsorudvalget for at høre mere om mulighederne og hjælpe os forslag og aftaler med nye sponsorer.

Vi takker for din opbakning.

Med venlig hilsen
RTI Sponsorudvalg

 
 

Her du kan se, hvad der fremover vil indgå i et Bronze sponsorat (tidligere kaldet en Halreklame.)

- Du/I beholder selvfølgelig det nuværende halreklame-skilt (medmindre du ønsker et nyt opsat)

- Dit firmanavn eller -logo bliver eksponeret på sponsorside på RTI’s hjemmeside

- Du bliver inviteret til et sponsorarrangement, på sigt 1 gang årligt

- Vi vil helt generelt arbejde mere for at gøre medlemmerne i RTI opmærksomme på, de vigtige bidrag vi får fra vores sponsorer

Vi håber meget, at du vil videreføre vores gode og mangeårige samarbejde. For god ordens skyld bedes du returnere den vedlagte sponsoraftale i underskrevet stand. Den nye aftale vil selvfølgelig betyde at den gamle aftale om halreklame udgår.

Skatteteknik – Sponsorbidrag gi’r fradrag
Vigtigt..!
Sponsorbidrag er en driftsomkostning og giver fradrag, såfremt der foreligger en aftale om gensidighed i forpligtelserne.

Sponsorbidrag til sportsfolk, sportsklubber og andre kulturelle formål:
…kan fratrækkes som en reklameudgift, når sponsors identitet  (navn, logo o.l.) fremgår af skiltning eller på anden måde synliggøres.

Når du har lavet en aftale med RTI om et sponsorat, udarbejdes der dokumentation i form af en sponsoraftale, hvoraf både ydelsen og modydelsen fremgår. Alle aftaler gælder for 1 år ad gangen, dvs. at du kun får besøg 1 gang om året.

Et sponsorat handler ikke kun om penge – det handler  i lige så høj grad om at opbygge og pleje sit netværk

Hvis du har spørgsmål til sponsoraftalen, eller gerne vil høre mere om de andre sponsorater (sølv og guld) så kontakt meget gerne et af medlemmerne af RTI’s sponsorudvalg – navnene finder du nedenfor.
 


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om Cookies her
Riis-Tebstrup IF | Riisvej 28 |Tebstrup| 8660 Skanderborg | post@rti-if.dk